Niels Hansen

  Notater:

Breinagergaard
Hans Sørensen døde den 29. marts 1853, kun 52 år gammel. Enken Sophie Christensdatter afstod Breinagergaard til sin søn Niels Hansen, og der blev indgået en meget detaljeret aftægtskontrakt, hvor Sophie Christensdatter fik rådighed over gårdspladsen i byen med det opførte hus samt underhold. Til sit underhold fik hun afgrøder, et slagtet og rengjort svin, tørv og tørt brænde, samt græsningsret til en ko og 4 får. Som eksempel på de små detaljer kan nævnes

"Skulde det blive mig saa besværligt med hensyn til malkningen at holde Koe, er Gaardens Eier forpligtet til naar jeg afskaffer koen, i samme sted at yde mig daglig i Tiden fra Mai til November 2 kander nymalket Mælk og i Tiden fra November til Mai 1 kande nymalket Mælk. Mælken tilbringes mig da frit hver morgen strags efter malkningen i min Boepæl."

Sophie flyttede ind i huset, men blev syg og i 1868 flyttede hun tilbage til Breinagergaard. Huset blev lejet ud til indsidder Lars Knudsen. Om huset står der "….., stort 6 fag med Grund og Huus, i alt af Størelse 1 ½ Skæppe Land, ….

(1½ skæppe land svarer til 1.034 kvadratmeter. Det angivne areal svarer meget godt til det der fremgår af 1844 matriklen.)
Af lejekontrakten fremgår lejebetingelserne, herunder reglerne for vedligeholdelse, betalingsterminer og naturligvis huslejens størrelse, der blev aftalt til 20 Rigsdaler om året.

Breinagergaard
Aktiverne i gården blev opgjort til 3622 Rigsdaler 2 Mark og 13 Skilling, én ko og 4 får. Koen og de 4 får fremkommer ved, at Sophie Christensdatter kunne vælge en ko og 4 får ud af gårdens besætning, og de fik tilmed græsningsret på gården. Endelig kunne hun tage nogle møbler og noget linned med til huset i byen. Alt hvad der herefter var tilbage på gården, indgik i overtagelsen.
Niels Hansen skulle nu ikke udrede hele det kontante beløb, for der blev i forbindelse med handelen udstedt en panteobligation på 3000 Rigsdaler. Den skulle forrentes med 4%, der skulle betales i 2 terminer, første gang den 11. december 1860.
Der var nogle arvemæssige forhold der skulle tages hensyn til, også fordi Sophie Christensdatter sad i uskiftet bo. For at tilgodese broderen Hans Hansen gav Niels Hansen afkald på at arve noget som helst efter sin mor, når hun døde.



Der blev samtidig med overtagelsen af Breinagergaard indgået en meget detaljeret aftægtskonktrakt.

Nu var det ikke sådan bare at lade sønnen overtage gården, for Communitetet skulle godkende handelen. De havde ingen bemærkninger og intet imod tinglæsningen af skødet, der blev

Læst i Leire Herreds Ret Mandagen d. 14. Januar 1861 og protocolleret Litr. O fol. 452, tilført Real Rgstr. 13, fol. 11.

Niels Hansen blev med tiden en ret svær mand, og han hørte efter sigende til dem der mente, at gårdmænd var lidt mere end andre. Han kom derfor til at fylde meget og var en af dem der blev lagt mærke til.

Et barnebarn, Niels Viggo Skovgaard Hansen, arbejdede som helt ung på Langtved Færgekro, og han har fortalt om en episode fra dengang. Det må have været omkring 1915, så selv om Niels Hansen var død i 1899, blev han stadig husket. Mens Viggo arbejdede på kroen sad nogle gårdmænd fra egnen på kroen og de havde fået en del at drikke. Èn af gårdmændene havde råbt til ham: "Du, tykke Niels Hansens, Christian Hansens søn, kan du ikke følge mig hjem".
Ved udskiftningen lige før år 1800 blev Møllehøj en del af Breinagergaards jord. Møllehøj er et af de mange oldtidsminder i Hornsherred. Møllehøj er fra den yngre stenalder, hvor de 2 jættestuer i højen blev brugt som gravkamre til mere end 100 begravelser.
Gennem tiderne gik der mange rygter om nisser, trolde og spøgelser. Faktisk stod Møllehøj til tider på gloende pæle. Måske derfor lå højen uberørt gennem mange år, men Niels Hansen var ikke nogen bange mand, og trods advarsler og formaninger om troldtøj og spøgelser gravede han hul i østsiden af højen og indrettede et fårehus. Nu kunne fårene, der gik ude hele vinteren, gå i læ.

Niels blev gift med Mariane Marie Jørgensdatter, datter af Jørgen Nielsen og Ane (Anne) Marie Simonsdatter. (Mariane Marie Jørgensdatter blev født den 6 Aug. 1837 i Rye sogn, Voldborg Herred, Roskilde amt, dåb den 9 Aug. 1837 i Rye sogn, Voldborg Herred, Roskilde amt og døde den 7 Mar. 1897 i Kr. Hyllinge, Voldborg Herred, Roskilde amt.)